Rygepolitik for Klintekongen Gruppe
På ledermødet den 11. august 2009, har ledergruppen udarbejdet følgende forslag til rygepolitik for Klintekongen Gruppe, med udgangspunkt i rygepolitikken for Det Danske Spejderkorps, som lyder således:
- Det langsigtede mål er, at DDS inden udgangen af 2014 skal være røgfrit.
- DDS arbejder for, at børn og unge ikke begynder at ryge.
- At spejdere og ledere skal være i røgfri miljøer både inde og ude.
- At spejderne og ledere ikke begynder at ryge i Det Danske Spejderkorps.
- At der ikke ryges sammen med børn og unge.
I Klintekongen Gruppe søger vi ovenstående mål opnået ved:
- At ledere ryger med omtanke, dvs. ikke sammen med børn.
- At børn og unge mennesker under 18 år ikke må ryge – det stemmer overens med at de heller ikke kan købe tobak, så længe de ikke er fyldt 18 år. Det får betydning for spejdere i både trop og klan/senior.
- At spejdere over 18 år ryger med omtanke, dvs. ikke sammen med andre spejdere.
Gruppens bestyrelse skal løbende revurdere og arbejde med holdningen til rygning, samt holde øje med at retningslinierne bliver fulgt.
Vedtaget på bestyrelsesmødet den 20. august 2009