Alkoholpolitik for Klintekongen Gruppe
På ledermødet den 11. august 2009, har ledergruppen udarbejdet følgende forslag til alkoholpolitik for Klintekongen Gruppe, med udgangspunkt i alkoholpolitikken for Det Danske Spejderkorps, som lyder således:
Det Danske Spejderkorps arbejder for, at børn og unge drikker mindre alkohol. Alkohol må ikke være det samlende element ved korpsets aktiviteter. Der drikkes ikke alkohol, mens spejderarbejdet med børn og unge er i gang, eller hvor der er børn og unge til stede. Der skal altid være et tilstrækkeligt antal ledere, der kan tage ansvar og handle i en kritisk situation. Minimumsalderen for at købe og få udskænket alkohol er henholdsvis 16 år og 18 år. Det Danske Spejderkorps tager medansvar for, at såvel voksne ledere og seniorer som børn og unge har/får et fornuftigt forhold til alkohol. Det gør vi ved:
- At udarbejde en alkoholpolitik, der angiver en overordnet ramme for, hvordan man som voksen og senior skal håndtere alkohol i spejderarbejdet.
- At skabe alkoholfri miljøer for børn og unge, hvor spejderarbejdet og spejderidèen er grundlaget for samværet.
- At der i alle grupper bliver drøftet og udformet en lokal alkoholpolitik, - en ramme for, hvordan alkohol indgår i gruppens arrangementer og ture.
- At misbrugere af alkohol ikke kan være spejderledere, med mindre de er i behandling og hvor ledergruppen har forslag til alkoholpolitik for gruppen. Udgangspunktet er taget i DDS’s alkoholpolitik som beskrevet ovenfor. Baggrunden er at vi som ledere, er rollemodeller for de børn og unge vi har ansvaret for, og at vi har et ansvar for at indtagelsen af alkohol ikke bliver et bindeled til aktiviteterne i gruppen.
Derfor gør vi sådan:
- Som udgangspunkt er alkohol ikke en del af lederhyggen efter spejderne er gået i seng ved Klintekongens egne arrangementer.
- I særlige spejdersammenhænge kan der gives mulighed for at drikke øl/vin, dog i et sådan omfang, at vi ikke er synligt påvirkede. Det kan f.eks. være:
- Leder- bestyrelses hygge/komsammen og forældre- spejderarbejdsdag i hytten.
- Det accepteres at seniorer drikker alkohol i et sådan omfang, at andre ikke føler sig generede, og at det sker på en sådan måde, og i et sådan omfang, at det på ingen måde virker skadende for gruppens omdømme. De 2 punkter accepteres uden tilsidesættelse af første punkt.
Gruppens bestyrelse skal løbende revurdere og arbejde med holdningen til alkohol, samt holde øje med at retningslinierne bliver fulgt. For de enkelte arrangementer er det arrangementsledelsen, der er ansvarlig for at retningslinierne efterleves.
Dels af hensyn til sikkerhed og ansvar, og dels af pædagogiske årsager, accepterer vi ikke voksne medlemmer, der har et alkohol misbrug. Dog har vi som gruppe en forpligtelse til at forholde os til personer, der udviser misbrugs adfærd. Vi har som gruppe en særlig forpligtelse til at være ekstra opmærksomme på børn af misbrugere.
Vedtaget på bestyrelsesmødet den 20. august 2009.