Medlemsskab og kontingent
Et almindeligt medlemsskab i 2023 koster 870,- og opkræves automatisk pr. mail i 2 rater a' 435,-. Det er således vigtig at man oplyser en gyldig mailadresse ved tilmelding. Desværre oplever vi jævnligt at beskeder fra gruppen fanges i spamfilteret hos medlemmerne. Tjek derfor jævnligt spam mappen i dit mailprogram. Den første opkrævning kan afvige fra det oplyste beløb, idet der tages højde for tidspunktet for indmeldelse. Beløbet besluttes på det årlige grupperådsmøde (generalforsamling) af medlemmerne. Samtlige vores frivillige ledere betaler et årligt kontingent på 75,-. Dette skyldes reglerne for Udlodningsmidlerne som Det Danske Spejderkorps årligt for tildelt.
Kontingentet kan betales med Dankort via et link i mailen for kontingentopkrævning eller med MobilePay til 82287. Hvis man ønsker at betale kontant kan man henvende sig til en af vore spejderledere. Det er også muligt at registrere sit Dankort på Medlemssiden med henblik på automatisk kortbetaling. En vejledning til Medlemssiden kan downloades i menuen til højre. Gruppen tilbyder ikke længere Betalingsservice.
Ønsker man på et tidspunkt at træde ud af spejdergruppen skal man oplyse dette til en af vore spejderledere eller kassereren pr. mail hurtigst mulig, hvorefter man vil modtage en bekræftelse. Ikke mindst for at undgå misforståelser kan en generel udeblivelse fra spejdermøderne ikke betragtes som gyldig opsigelse af medlemsskabet. Kontingentopkrævningen vil derfor fortsætte indtil datoen for registreret udmeldelse.
Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at gruppen betaler et årligt bidrag på sammenlagt 400,- til vores Division samt Det Danske Spejderkorps' hovedorganisation for hver spejder tilmeldt Klintekongen Gruppe. Dette gælder uanset om medlemmet deltager i spejdermøderne eller undlader at betale kontingent.
Klintekongen Gruppe har besluttet at dække Divisions og Korpskontingent for alle aktive ledere.